Ligesom andre insekter er myrens krop opdelt i tre hoveddele: hovedet, brystkassen (også kendt som mesosoma) og bagkroppen (også kendt som gaster). Men myrer har unikke træk, der adskiller dem fra andre insekter.

Myrer har også albueformede antenner, som er afgørende for deres kommunikation og navigation. Disse antenner er opdelt i to hoveddele: skaftet og funiculus.

Denne kirtel er vigtig for at opretholde kolonihygiejne og forsvare sig mod patogener, hvilket bidrager væsentligt til myrernes økologiske succes.

Mesosoma er der, hvor benene sidder fast og indeholder de muskler, der er nødvendige for bevægelse. Hos myrer med vinger er det også musklerne til at flyve. Efter parringen smider dronningerne deres vinger og efterlader et ar.

Myreben er opdelt i tre dele: skinneben, lårben og fodrodsknogle, som ender i kløer. Disse navne lyder måske bekendt, fordi mennesker har lignende knogler i deres krop.

Gaster, eller bagkroppen, indeholder vitale organer og er opdelt i tre segmenter. Det er også her, myrens kemiske våben, herunder gift og myresyre, befinder sig.

Myrens hoved rummer flere vigtige organer. Underkæberne bruges til at gribe, skære og bære genstande. Myrer har sammensatte øjne, der består af mange ommatidia, og vingede myrer har også enkle øjne kaldet ocelli, som hjælper dem med at orientere sig ved hjælp af lys.

Myrer bruger deres antenner til at modtage feromoner, som er afgørende for kommunikationen i kolonien. Dette effektive kommunikationssystem gør det muligt for myrer at koordinere komplekse opgaver og opretholde social orden.

På trods af mangfoldigheden i myrearter har alle myrer et exoskelet, som giver støtte og beskyttelse. Det kan ikke sammenlignes med menneskets knogler, fordi exoskelettet er udvendigt, hvor menneskets knogler er indvendigt omgivet af muskler.

Myrer har et simpelt kredsløbssystem. De trækker vejret gennem små huller, der kaldes spirakler, og deres "hjerte" er et langt rør, der pumper hæmolymfe (en blodlignende væske) rundt i kroppen.

Fordøjelsessystemet omfatter en mave til individuel fordøjelse og en afgrøde til social maddeling. Maven indeholder også kirtler, der producerer gift, feromoner og myresyre.

Nervesystemet består af en lang nervetråd, der løber fra hovedet og bagud, med grene, der fører til forskellige kropsdele, ligesom menneskets rygmarv.

Millioner af års evolution har gjort myrer til en af de mest forskelligartede og veltilpassede livsformer på Jorden. Deres sociale organisation har hjulpet dem med at udvikle specialiserede træk, der opfylder deres behov. I myrernes verden møder form virkelig funktion.